Riddere og det kedelige liv | Middelalderbyen Stege

Riddere og det kedelige liv

Det må have været ret kedeligt at være ridder. Man skulle ikke arbejde så meget, man skulle jage, holde en masse fester, drikke en masse sprut, holde ridderturneringer, drage i krig, jage med falke, høre digte og spille på instrumenter og så kunne man så jage, holde en masse fester, drikker en masse sprut……det har været bekvemt. Men kedeligt. Men når kongen kaldte og der var krig, skulle de stille op. I hvert fald i den første del af middelalderen. Efterhånden får de lavet nogle regler, hvor adelen har så meget magt, at kongen skal erstatte deres våben, hvis de mister dem og løskøbe dem, hvis de tages til fange. Og de kan ikke tvinges til at drage i krig i udlandet. En slags overenskomst. Gad vide, om de også holdt MUS-samtaler?