Storetorv | Middelalderbyen Stege

Storetorv

Det var også Pless, der satte torturinstrumenter op på Storetorv. Træheste og kagen; en stolpe man blev bundet til og slået med pisk. Træhesten var et bræt, der stod på højkant. Og der kom man op at sidde et vist antal timer med noget tungt bundet om benene. Det var så smertefuldt, at man kunne være nødt til at gøre det over flere dage. To timer den ene dag og fire den næste. Det kunne få has på selv den kækkeste bonde.

Showet foregik mange gange i kirketiden. Når folk så gik i kirke, kunne de se synderen. Og kaste noget efter dem. Djævelske medborgere!